Ropes i Anstalten – Workshop i japansk bondage.
Tilmelding senest 7/2-25 kl.15:00 i kalenderen her
Pris: Gratis for medlemmer af Anstalten og 100 kr. per par for eksterne. Bestil en plads per person – du skal bestille 2 pladser per tilmelding.
Undervisningen gennemføres ved et minimums antal deltagere. Vi lukker tilmeldingen, når vi har fyldt pladserne op.
Vi er stolte af at kunne åbne dørene til undervisning i bondage for medlemmer og eksterne. Har du altid drømt om at lære at binde din partner? Har det der med sexy ropes altid interesseret dig – men har du aldrig taget mod til dig? Vi giver dig nu chancen for at lære bondage i et trygt miljø med Anstaltens særligt velegnede lokaler som base. Vi har flere rum og en sal indrettet med suspension punkter (punkter til eks. Ophængning) og reb til udlån. Rebene er kun til udlån for nybegyndere, der endnu ikke har købt egne reb og som vil snuse til om bondage er noget.
Undervisningen vil denne søndag foregå på engelsk. Du kan deltage uanset din erfaring med bondage – workshoppen er beregnet til begyndere og let-øvede, der gerne vil lære bondage eller forbedre sine bondage skills. Du vil blandt andet lære to hofte harness– for helt nybegyndere vil vi også arbejde med floorwork (gulvarbejde).
Tilmelding foregår parvis via Anstaltens kalender. Du skal altså selv finde din bunny på forhånd – eksempelvis via platforme som fetlife eller kinkster hvis du er bunny-løs og I tilmelder jer sammen.
Programmet for dagen er som følger:
13:00 Dørene åbnes og deltagerne skal klæde om.
1330 Der bydes velkommen og bunny yoga
13:45 – 16:00 Bondage workshop
Denne dag undervises der i bondage inklusiv tear drop og wolf hip harness (hofte harness). For helt nybegyndere floor work (gulvarbejde).
Der er tale om afslappende bondage for begynder modeller.
16:00 Pause
Efter pausen evt. ekstra undervisning ellers fri reb.
19:00 Tak for i aften.
Du skal medbringe:
Komfortabelt tøj (for bunnies er det eksempelvis t-shirts og leggings)
Din madpakke
Minimum 8 stk. reb af 8 meters længde
Fotoregler
Anstaltens fotoregler gælder også til denne workshop. Du må gerne, såfremt der er forudgående samtykke fra din bunny, tage billeder af dine bindinger, så du kan øve dem senere. Der må ikke være andre på billedet (ej heller i baggrunden i billedet). Spørg før du tager billedet, så de, der ikke ønsker at være i nærheden når billedet tages kan nå væk. Du har mulighed for at tage billedet bag lukket dør i et af vores rum, hvis der er person(er) i salen, der ikke ønsker der skal tages billeder.
Lær bondage med os – vi ses i Anstalten!