Diskretion – En æresag

Vi værner om din ret til privatliv. Alle medlemmer og gæster skal overholde et sæt diskretionsregler, der er forankret i vores vedtægter og husorden. Det gør, at vi alle kan være en del af og besøge foreningen. Brud på diskretionsreglerne er eksklusionsgrund.

Diskretionsreglerne er egentlig meget simple. Vi har forsøgt at forklare dem herunder.

Interne diskretionsregler – regler for medlemmer

Vores interne regelsæt for diskretion gør det muligt at medlemmer kan bearbejde og lære af oplevelser, der er sket i foreningen – gode som dårlige. De gør det også muligt at skabe netværk på tværs af medlemmer da vi som medlemmer gerne må tale om hvem der kommer i lokalerne. Du må ikke hilse på medlemmer på gaden, hvis ikke I har aftalt det på forhånd.

Eksterne diskretionsregler – regler når der er ikke-medlemmer i lokalerne

Når du besøger foreningen eller du som medlem er tilstede med ikke medlemmer må du ikke tale om foreningens forhold. Du må heller ikke fortælle om oplevelser i lokalerne, der kan personhenførbares – ej heller navne eller andet om personer, der kommer i eller er medlem af foreningen. Foreningens interne forhold må heller ikke diskuteres med ikke medlemmer. Er du i tvivl så spørg aftenens vært.

Det er de medlemmer, der inviterer et ikke-medlem til åben medlemsaften, der skal forklare foreningens regler og husorden – og sikre sig at deres gæster har forstået reglerne og vil overholde dem.

Scroll Up